Gør tagrenderne klar til forår og sommer

Endelig er vinteren bag os og vi skal nu ud og nyde det gode vejr og de varme aftner på terrassen. Det er dog desværre samtidig også vigtigt, at vi husker de skjulte vedligeholdelsesopgaver, som gemmer sig i og omkring vores bolig. Et sted vi sjældent tænker på, men som faktisk er super vigtigt at få styr på, er vores tagrender. Efterårets og vinterens løvfald samler sig nemlig i tagrenderne og danner propper, som gør, at når vi så får et regnvejr, kan vandet ikke komme ordentligt væk fra vores tag og hus. Det er problematisk og kan i værste fald medføre fugt og vandskader.

Blade og smat i tagrenderne

Den store synder i tagrenden er efterårets og vinterens løvfald. De blade, som samler sig i tagrenderne, har svært ved at blive skyllet væk og samler sig i stedet som smattede klumper i vores tagrender. Ud over gammelt løvfald fra vinteren, så kan der i tagrenderne også samle sig mos fra taget. De fugtige tagrender er perfekte steder for mos at gro på grund af skygge og den hyppige tilføjelse af vand.

Tilstoppede tagrender kan give vand- og fugtskader

Som beskrevet tidligere, så har gammelt løvfald og mos en tendens til at samle sig i klumper i din tagrende. Problemet vil måske ikke opstå i forårs- og sommerperioden, men hvis du ikke får bugt med skidtet inden næste efterårs- og vintersæson, så vil nyt løvfald bare gøre problemet større. Det vil medføre stoppede tagrender, hvor vandet vil samle sig og dermed medføre fugt og /eller vandskader. Det kan i sidste ende blive en dyr fornøjelse at glemme at få gjort noget ved ophobningen af skidt i tagrenderne, mens tiden er.

Forår og sommer er sæsoner for ekstra arbejde i hus og have

Den hårde sandhed er, at både forår og sommer desværre ikke kun er til nydelse i haven. Det er også nu, at du skal få gjort noget ved alt det, som hen over vinteren er blevet slidt og trænger til en kærlig hånd. Det danske klima er hårdt ved både træværk, have og fliser. Der er derfor nok at tage sig til, når solen endelig banker på døren og lokker med lange eftermiddage i godt selskab. De trælse timer brugt på gør det selv kan heldigvis nemt undgås med professionel hjælp.

Få professionel hjælp til tagrenderens

Foråret er årstiden, hvor du får gjort noget ved dine fyldte tagrender. En god måde at gøre det på er ved at få professionel hjælp til problemet. På den måde slipper du selv for at stå på stiger og knokle for at få skidtet op fra de svært tilgængelige tagrender. En professionel vil tit spule dig fri for problemet og på en lille eftermiddag, vil du være problemet kvit. Det vil i sidste ende frigive mere tid til det, som virkelig tæller i foråret og sommeren. Samvær med familien og hyggeligt havearbejde er umiddelbart sjovere forårs- og sommerbeskæftigelser, end den trælse opgave med manuelt at fjerne tagrendernes skidt.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.